Chili Klaus lækkerier og gaveideer | Susanne Schmidt

Fri fragt hvis du køber for mindst 500 DKK

Chili Klaus

Fænomenet og brandet Chili Klaus startede for alvor tilbage i august 2013, da manden bag, Claus Pilgaard, uploadede sin første chili-relaterede video på Youtube. Siden da har han haft stor success på sin Facebook-side med over 300.000 følgere, og nu også med produktion og salg af alle mulige forskellige, chilirelaterede Chili Klaus-produkter.

Claus Pilgaard er således i dag bedst kendt som Chili Klaus. Men faktisk er han også er musikeren og entertaineren bag midtjydske Klaus Wunderhits. Ved sine chilismagninger spiser han både chilierne rå og fremstiller også juice, sodavand, dip, frugtsalat, snaps, the og gløgg med frugterne. Derudover har han specielle smagninger, hvor han sammen med en kendt person spiser nogle af verdens stærkeste chilier. Hans gæster har inkluderet blandt mange andre Christine Antorini, Bubber, Michael Carøe, Thomas Hartmann, Hella Joof og Rasmus Tantholdt. Især videoen med Bubber blev særligt populær, og har været vist ca. 2 millioner gange. Faktisk har Pilgaard modtaget flere priser for sine videoer.

Til Comedy Aid i 2013 kom Klaus på scenen for at udfordre værterne Christian Fuhlendorff og Carsten Bang til at spise en meget stærk chili. Og da man diskuterede nedlæggelsen af DR UnderholdningsOrkestret, uploadede Klaus en video, hvor han spiste meget stærke chilier med orkestret. Efterfølgende spillede orkestret Tango Jalousie, dirigeret af Pilgaard selv. 

Sjov og spas gennem tiderne har altså gjort Chili Klaus til et kendt fænomen. De sjove og også lækre produkter, han i dag sælger, løfter brandet til et mere seriøst niveau. Og produkterne er værd at smage. På almindelige dage, hvor maden trænger til et chili-præg, og på mere særlige aftener, hvor en sjov gimmick med en ekstra stærk gang chili-slik af en ar er på sin plads.

Pin It on Pinterest