Bliv medejer af Susanne Schmidt ApS
I hjertet af Fredensborg ligger Susanne Schmidt – en livsstilsbutik og café, der siden 2018 har været et samlingspunkt for byens borgere og besøgende. Butikken drives med passion for det lokale handelsliv, og kunderne bliver altid mødt med smil, personlighed og god service.
I hverdagen har vi et godt og personligt forhold til mange af vores trofaste, lokale kunder, men vi elsker også at få besøg fra det øvrige Nordsjælland og for den sags skyld, også turister fra både ind- og udland. Vi lægger både sjæl og kræfter i at gøre vores forretning og café til en oplevelse for alle, både i personlige relationer og i sammensætning af vores sortiment.
Men ligesom mange andre lokale butikker har Susanne Schmidt oplevet udfordringer de senere år. Åbningen af en ny afdeling i 2022 faldt sammen med den russiske invasion af Ukraine og ændringer i danskernes købelyst. Samtidig har omkostninger til to flytninger og perioder med dobbelt husleje presset økonomien hårdt.
En fremtidssikring af butikken – og et generationsskifte
For at sikre butikkens fortsatte drift og samtidig forberede et generationsskifte indenfor en overskuelig årrække, rækker Susanne Schmidt nu ud til lokalsamfundet og inviterer borgere, kunder, venner og investorer til at blive en del af butikkens fremtid.
Dette sker dels gennem det nye andelsselskab, Byens-No.16 A.M.B.A. og dels ved at invitere investorer, der kan erhverve sig anparter direkte i Susanne Schmidt ApS.
Byens-No.16 A.M.B.A. er stiftet for at skabe et fællesskab, hvor alle kan blive andelshavere med bidrag fra kun 1.000 kr. Selskabet er et Andelsselskab Med Begrænset Ansvar. Dvs. at andelshaverne KUN hæfter med deres indskud og risikerer dermed ikke yderligere hæftelser eller opkrævninger. Alle andelshavere har én stemme ved generalforsamlingerne og alle andelshavere har mulighed for at opstille til bestyrelsen for Byens No.16 A.M.B.A.
Alle indtægter, kun fradraget de uundgåelige omkostninger, går i første omgang til at skyde penge ind i Susanne Schmidt ApS, som lån og/eller køb af anparter. På længere sigt, er det Byens No.16’s hensigt, at kunne støtte handelslivet i Fredensborg By.
Samtidig søger investorer, der har lyst og mulighed for at købe større anparter direkte i Susanne Schmidt ApS. Dette kan både være som en passiv investering eller for investorer, der ønsker at blive en aktiv del af driften af virksomheden. Er det noget for dig, bedes du kontakte Susanne Schmidt personligt.
Bliv en del af et stærkt fællesskab
Som andelshaver i Byens-No.16 A.M.B.A. bliver man automatisk en del af butikkens kundeklub og inviteres til eksklusive events som foredrag, vinsmagninger og spis-sammen-arrangementer i caféen, ligesom man i kundeklubben bliver præsenteret for særlige tilbud.
– Vi håber, at mange har lyst til at blive en del af vores butik og med deres indskud hjælpe os med at genetablere likviditeten og sikre butikkens fremtid. Samtidig er man som ”ambassadør” med til at udbrede kendskabet til butikken og dermed bidrage til at udvikle det lokale handelsliv i Fredensborg.
Hver eneste investering tæller
Alle kan være med – uanset om det er et mindre eller større beløb. For hver investering styrkes butikkens mulighed for at fastholde sit unikke sted i byen og fortsat være en del af Fredensborgs liv.
Ønsker man at støtte vores forretning med mindre end startbeløbet på 1.000 kr. kan man vælge at købe et gavekort til forretningen og vente med at indløse det. Det udløser ikke ejerskab i form af andele, men vil have betydning for vores likviditet.
Hvad skal du gøre, hvis du vil være en del af Byens-No.16 A.M.B.A. og hvad får du som tak?
- Du vælger antallet af dine andel, der har en værdi på 1.000 kr. pr. andel.
Du kan købe din andel ved at klikke her - Du modtager i første omgang en kvittering på dit køb og efterfølgende kan du afhente dit andelshaverkort i butikken.
- Når du køber din andel, bliver du automatisk medlem af vores andelshaverklub i Byens-No.16 A.M.B.A.
- For kundeklubbens medlemmer, opnår du flere fordele:
Vi arrangerer vi specielle events hen over året.
Det kan være foredrag, vinsmagning, specielle tilbud, spis-sammen-arrangementer i Caféen osv.
5% rabat på drikke- & spiselige varer i både butik og café samt 10% rabat på alle øvrige varer. Der gives dog ikke rabat på i forvejen nedsatte varer eller specielle tilbud. - Del budskabet med dine venner, familie og på sociale medier, så vi når ud til så mange som muligt.
- Hver eneste investering tæller og hjælper os med at sikre, at vi kan fortsætte med at være en del af byens liv.
- Kom og besøg os i butikken og caféen – jeres besøg betyder alt for os!
